12 mar 2020

Angående Corona-epidemi.

Grundet den øgede risiko for smittespredning, når mange personer mødes samme sted, er vi pålagt at begrænse det antal patienter der kommer i klinikken til kun at være dem med akutte/subakutte sygdomme.

Jeg forsøger at kontakte de patienter der har tider til ikke-akutte problemer, m.h.p. at løse problemet (delvist) telefonisk, eller udsætte tiden.

Og hvis man overvejer om man kan være smittet med corona-virus, bør man IKKE møde op i klinikken, men bør kontakte sin læge telefonisk  og rådføre sig.

Det er hvis man kan have været i kontakt med en person, som er smittet med corona-virus, og man har akutte symptomer fra luftvejen, som hoste,nysen,løbenæse, en grad af vejrtræknings-besvær . Og temperatur over 38.

Hvis man blot har milde/moderate symptomer, og ikke sikkert været udsat for corona-smitte, skal man blot blive hjemme.

Hvis man er dårlig af symptomer, ringer man og aftaler nærmere med lægen.

Husk måling af temperatur.

Følg desuden råd og vejledning på nettet/medier.

 

Charlotte Reibke